Idag har jeg (Thomas) været på sightseeing i Washington DC i det mest fantastiske forårsvejr. Det var rigtig spændende at se de flotte bygninger ved The Mall som White House, Capitol Hill og alle monumenterne. Det blev også til et enkelt museums besøg i Air and Space museum, det var rigtig spændende og man kunne bla. se månelandingsfartøjet fra Apollo 11, som jo må siges at være en milepæl i rumhistorien. Første del af sightseeingen blev en lang gåtur på ca 12 km og anden del blev en dejlig løbetur på 21 km efter at der var blevet tanket lidt benzin (læs Häagen Dazs) på Thomas maskinen i George Town hvor der også blev shoppet lidt :-). I kan se hvor jeg kom omkring på løbeturen på dette link. Jeg fik iøvrigt super borgerservice fra det amerikanske politi da jeg stod og ventede ved en tre sporet vej ved et fodgængerfælt uden lysregulering. Det var ret svært at komme over, men en venlig patruljevogn ser mig og hvad gør man så han sætter lige horn og lygter på og drejer på tværs af vejen og blokker trafikken. Se det er da service der er til at forstå! I morgen skal jeg med toget til Baltimore hvor jeg skal på seminar i tre dage.




